Bonsai Festival på Fyn

I år havde Fuchi Bonsai glæden af at hjælpe med at arrangere årets Bonsai Festival sammen med Dansk Bonsai Selskab. Det foregik i Sportscentrum i Odense. På DBS hjemmeside vil du kunne se flere billeder fra arrangementet de kommende dage. Vi glæder os over fremmødet og en flot udstilling.

Godt besøgt workshop

L1028856

Selvom solen skinnede en del af tiden, var det nu kulden som gjorde størst indtryk. Foråret står i stampe, men det forhindrede ikke godt besøg fra især det jyske. Der blev arbejdet flittigt på de medbragte træer, og givet mange gode råd videre. Trods forfrosne kinder blev det alligevel en god dag.

Bonsai i De Japanske Haver

Igen i år udstiller vi bonsai og viser hvordan man former bonsai på det arbejdende værksted, i De Japanske Haver i Broby på Fyn.

Se også de andre arrangementer i kalenderen for 2017.

Det sker søndag den 13. august kl. 10-16

Bonsai-udstilling og demo. Johnny Eslykke, Torben Pedersen og Morten Albek viser hvordan man former bonsai på det arbejdende værksted.

Sted: De Japanske Haver, Vøjstrupvej 43, 5672 Broby.

poster2017-dejapanskehaver

Bonsai Festival 6. maj

Fuchi Bonsai er sammen med Odense Aikido Klub medarrangør af Dansk Bonsai Selskabs Bonsai festival 2017. Vi glæder os til at se så mange som muligt til arrangementet, der foregår i Odense. Det foregår lørdag den 6. maj i Odense Sportscentrum, Thorslundsvej 2B, 5000 Odense C.

Johnny Eslykkes bonsai pryder plakaten fra Dansk Bonsai Selskabs Bonsai festival 2017. Her er bonsaien i fuld figur.
Johnny Eslykkes bonsai pryder plakaten fra Dansk Bonsai Selskabs Bonsai festival 2017. Her er bonsaien i fuld figur.

Du kan læse mere om programmet på Dansk Bonsai Selskabs hjemmeside. Herunder det foreløbige program som opdateres senere.

Fredag den 5. maj: Opstilling og klargøring. v/ Fuchi Bonsai, Odense Aikido Klub og DBS.

Lørdag den 6. maj: Bonsaiudstilling og DBSs generalforsamling.

  • 08 – 09: Indlevering af bonsai til udstillingen. v/ Fuchi Bonsai og DBS.
  • 09 – 14: Demonstrationer, workshops og lignende. v/ DBS.
  • 10 – 13: Talentkonkurrence. v/ DBS.
  • 10 – 17: Bonsai udstilling og diverse arrangementer.
  • 14 – 16: Dansk Bonsai Selskabs ordinære generalforsamling. v/ DBS.
  • 17 – 18: Nedtagning af udstilling og oprydning.
  • 18 – 20: Middag og uddeling af præmier. v/ Fuchi Bonsai og DBS.
  • Desuden 1 – 3 Aikido-opvisninger i løbet af dagen. v/ Odense Aikido Klub.

dbs-bonsaifestival2017

December

Måske den roligste måned på året hvad angår bonsai. Træerne bør nu være placeret på en beskyttet plads, jævnfør anbefalingerne fra november, medmindre der er tale om mildt vejr. Så kan man godt vente med at sætte træerne i beskyttelse. Vedvarende regn over mange dage, er heller ikke godt for træerne i vinterperioden, fordi træerne bruger meget lidt vand som dermed ophobes i skålen med risiko for rodråd. Så tag bestik af vejret, og nyd træerne ude så længe det er praktisk og muligt.

ALB_9608

Derudover er vinteren et udmærket tidspunkt at snøre især løvfældende træer og gøre dem klar til foråret. Grenstrukturen er tydelig nu hvor bladene er faldet af, og det er til at se hvad man laver. Lad tråden blive på grenene indtil den første vækst er igang i foråret. Stedsegrønne træer kan der også arbejdes på. Men undlad beskæring, da træet ikke har saftspænding og vækst, der kan hele sårene op efter en beskæring.

Vinterperioden er også et fint tidspunkt at udstille bonsai. Især i Japan er der tradition for bonsaiudstillinger, fordi grenstrukturen på løvfældende er tydeligere end med bladdækket der hindrer synet af grenene. Det er desuden meget nemmere at forberede træerne til udstilling, da der ikke er ustabile vejrforhold, som kan ændre på blomstring eller løvets tilstand nu. Om vinteren får man den helt rene og æstetiske oplevelse af træerne. I stedet for at lave kravlenisser og julehjerter, kan man tage en bonsai ind og snøre den. F.eks. til forberedelse for en vinterudstilling som Noelanders, der foregår sidst i januar/først i februar.

Du kan læse om alle månederne i pasningskalenderen.

005