December

Måske den roligste måned på året hvad angår bonsai. Træerne bør nu være placeret på en beskyttet plads, jævnfør anbefalingerne fra november, medmindre der er tale om mildt vejr. Så kan man godt vente med at sætte træerne i beskyttelse. Vedvarende regn over mange dage, er heller ikke godt for træerne i vinterperioden, fordi træerne bruger meget lidt vand som dermed ophobes i skålen med risiko for rodråd. Så tag bestik af vejret, og nyd træerne ude så længe det er praktisk og muligt.

ALB_9608

Derudover er vinteren et udmærket tidspunkt at snøre især løvfældende træer og gøre dem klar til foråret. Grenstrukturen er tydelig nu hvor bladene er faldet af, og det er til at se hvad man laver. Lad tråden blive på grenene indtil den første vækst er igang i foråret. Stedsegrønne træer kan der også arbejdes på. Men undlad beskæring, da træet ikke har saftspænding og vækst, der kan hele sårene op efter en beskæring.

Vinterperioden er også et fint tidspunkt at udstille bonsai. Især i Japan er der tradition for bonsaiudstillinger, fordi grenstrukturen på løvfældende er tydeligere end med bladdækket der hindrer synet af grenene. Det er desuden meget nemmere at forberede træerne til udstilling, da der ikke er ustabile vejrforhold, som kan ændre på blomstring eller løvets tilstand nu. Om vinteren får man den helt rene og æstetiske oplevelse af træerne. I stedet for at lave kravlenisser og julehjerter, kan man tage en bonsai ind og snøre den. F.eks. til forberedelse for en vinterudstilling som Noelanders, der foregår sidst i januar/først i februar.

Du kan læse om alle månederne i pasningskalenderen.

005

Bonsai arbejds kalender er opdateret

Arbejdskalenderen, med en vejledende oversigt, over hvad du kan foretage dig med dine bonsai henover året, er nu opdateret med alle månederne.

Oversigten over  månederne kan du se i menulinjen øverst på siden. Eller på siden Bonsai arbejdskalender.

L1019375

Store omplantningsdag

I let stemning af forår, uden totalt gennembrud af sol, blev der plantet om på store omplantningsdag arr. af Fuchi Bonsai. Johnny Eslykke lagde have til, og mange små og mellemstore træer skiftede til ny jord, og indimellem også en ny skål. Bonsaiværkstedet supplerede mangler fra den rullende salgsvogn. Billedserie herunder. Næste møde finder du i kalenderen.

Stop knibning af enebær!

Inspireret af en diskussion om hvordan Shimpaku og andre enebær mistrives, er her lidt info om hvordan man behandler nåleløvet. Ofte er det måden nålene behandles på, som er årsag til mistrivsel og at træet ender med at dø.

Shimpaku Enebær, Morten Albek.
Shimpaku Enebær, Morten Albek.

Igennem en del år har der været en udbredt misforståelse af at de bløde skællignende nåle på Juniperus Shimpaku og J. chinensis skal knibes for at holde formen, og udvikle nye skud. Der er intet, der er mere forkert.

Ligesom der er en tendens til at ville holde en bonsai udstillingsklar hele året, er årsag til at træet sættes unødigt tilbage i vækst. Tværtimod har enhver bonsai behov for at gro lidt ud af form i perioder, for at sikre sundheden. Op til udstillinger kan træet så planlægges at være i optimal form igen, hvorefter det skal have ro til vækst.

Shimpaku og J. chinensis får ikke nyvækst ved at de bløde nåle knibes med fingrene eller en pincet. Det er beskrevet tidl. af bl.a. amerikaneren Michael Hagedorn, men er værd at gentage. Det der sker når man kniber spidserne af de bløde nåle, er at træet svækkes. Knibes det for ofte vil det producere en mere nålelignende kraftig vækst, som er tegn på stress og forsøg på overlevelse. Når der ikke kommer lys ind til de inderste grene vil der heller ikke udvikles ny vækst længere tilbage, og træet sygner hen.

DSC03840
Stresset Shimpaku enebær, med uønsket nålelignende vækst.
Gamle og svage grene udtyndes ved hjælp af en saks. Nyt lys til de inderste grene danner basis for ny vækst.
Gamle og svage grene udtyndes ved hjælp af en saks. Nyt lys til de inderste grene danner basis for ny vækst.

Jeg har for en sikkerheds skyld tjekket op med den japanske Shohin ekspert Tomohiro Masumi (Koju-en), og hans anbefaling beskrives her; fjern den vækst, som er for lang med en saks. Skær tilbage så der kommer lys ind til de inderste grene, hvor der så kan dannes ny vækst. Den nye vækst vil tage over efter det, der er vokset ud af form.

Gamle og svækkede grene fjernes, og der dannes grobund for nye grene. Ofte dannes den nye vækst der hvor grene skiller. Ved simpel beskæring, er det muligt at holde træet sundt og i den ønskede form.

DSC02958

DSC02993-2

DSC03009-nopinching