Juni

Vækstsæsonens første bølge er ovre, men der er stadig tilvækst i træerne, bare i et lidt langsommere tempo. Den daglige vanding skal tilføres gødning ca. en – to gange ugentligt. Husk at bruge halv dosis af hvad der anbefales på blomstergødning eller drivhusgødning, da træer har brug for langt mindre gødning end andre plantetyper.

Beskæring af ny vækst. Tomohiro Masumi, Koju-en, Kyoto, Japan.
Beskæring af ny vækst. Tomohiro Masumi, Koju-en, Kyoto, Japan.

Den hårdere sol og højere varmegrader (forhåbentligt) giver små bonsai lidt udfordringer hvis de ikke kan vandes flere gange om dagen og derfor risikerer at tørre ud. De færreste er hjemme hele dagen til at tage sig af det, og vil typisk kunne vande om morgenen og aftenen, eller kun et af tidspunkterne. Omplacer de mindste træer, så de får løbende skygge, men stadigt meget lys, især i middagstimerne. F.eks. kan de små bonsai placeres i skyggen af større bonsai eller naturligt delvis filtreret lys gennem en trækrone fra træer i haven. Dette er vigtigst midt på dagen. Et let skyggenet kan også spændes ud over træerne , for at sikre dem mod for stor fordampning.  Træer der har dårlig rodvækst, som er nyopgravet i det tidlige forår f.eks. skal også beskyttes mod udtørring af jord og rødder, så de ikke svækkes unødigt.

ALB_8379
Vanding af bonsai, Morten Albek.

Når de nye lys på fyrretræerne er afhærdede og mørkegrønne (nålene er ikke længere bløde, men lidt stivere), kan der tilføres gødning. Ca. kvart dosis, da fyr er et nøjsomme træer.