Februar

Februar er sidste vintermåned i kalenderen. Men inden vi når til foråret, er der den traditionelle vinterudstilling, Noelanders Trophy, i Belgien (afholdes som regel i starten af februar). Her vises mange fine træer, og det er muligt at handle med de mange bonsaiforretninger, der også er en del af showet.

Salg af bonsai, Noelanders Trophy i Belgien.
Salg af bonsai, Noelanders Trophy i Belgien.

Vinterudstillingen er det optimale tidspunkt at se de smukke forfinede grenstrukturer på løvfældende træer. Der er en særlig stemning over træer i vinterperioden, som også er årstiden for de store udstillinger i Japan.

Februar er et godt tidspunkt at beskære løvfældende træer. Under forudsætning af, at de er opbevaret beskyttet i drivhus eller lign. så de undgår hård frost. Saftspændingen  stiger nu, og træet vil reagere med endnu kraftigere nyvækst, end ved beskæring i det senere forår. Beskæring i februar er forbeholdt træer, der har brug for meget nyvækst.

ALB_5975

Reklamer